Drinks til fødselsdag
Opskrifter HøjtiderFødselsdag
Hurra! Endnu et år er gået, og det skal du selvfølgelig fejre med lækre drinks til fødselsdag! Her finder du farvestrålende drinks, der alle er indbegrebet af en party starter. Du skal i hvert fald IKKE nøjes på din fødselsdag.
Vores drinks til fødselsdag er alt fra søde til syrlige, nemme til mere komplicerede. Nogle er stærkere i alkoholprocent end andre. Find den drink, der matcher din smag og dit mod på bartending.
Opskrifter på drinks til fødselsdag
Sea Breeze
En let og forfriskende cocktail! Sea Breeze er et oplagt valg til fødselaren, der elsker sommeren – du får nemlig strandfornemmelser serveret på glas! Smagen er fuld af citrusnoter, når grapefrugten og tranebærrene mødes.
Et strejf af vodka giver cocktailen et skub i den krydrede retning.
Og en lille historielektion: Sea Breeze er et ikon fra 1980’erne. Den bliver ofte sammenlignet med andre drinks fra æraen, som Cape Codder og Bay Breeze. Det kommer nok ikke bag på nogen, da de alle tre har en rød tråd i deres ingredienser.
Den er helt enkel. Du behøver ikke de store kompetencer med en shaker. Du hælder bare alle ingredienser i samme glas, rører rundt og så er den klar til gæsterne. Det perfekte valg blandt vores drinks til fødselsdag!
Pina Colada
Måske har du fået aaalt for mange Pina Coladas. Men dét føler du kun, hvis du har fået mange dårlige udgaver!
En Pina Colada skal være sød, men afbalanceret. Den sprøde rom og syrlige ananas giver de søde ingredienser det modspil, de har brug for.
Hvis du mixer dine drinks til fødselsdag korrekt, så bliver din Pina Colada et gigantisk hit. For den smager jo af en tur på stranden med en stor stråhat og palmer over hovedet – hvem kan sige nej tak til det?
Den tropiske cocktail, der mixes på en blanding af rom, kokos, ananas og lime, stammer fra 1950’erne og har tilfredsstillet feriegæster og Tiki-elskere lige siden.
Strawberry Mojito
Smagen af sommer og danske jordbær. Strawberry Mojito slår aldrig fejl i den helt store fødselsdagsfejring, når den røde farve pryder glasset!
Strawberry Mojito mixes på rom, jordbærsirup, lime, danskvand og mynte. Kombinationen af de søde jordbær, krydrede mynte og dybe rom giver en 100% jeg-skal-bede-om-en-til garanti.
Alt i alt er Strawberry Mojito en simpel, men alligevel elegant drink, der er en god tilføjelse til enhver fødselsdagsfest. Så hvis du leder efter en forfriskende drink, der kan puste lidt til stemningen, er Strawberry Mojito et fremragende valg.
White Lady
White Lady er en klassisk cocktail, der med sin hvide farve er perfekt til at fejre fødselsdagen. Denne drink blev først lavet tilbage i 1920’erne, og den har siden vundet popularitet over hele verden.
White Lady er en simpel drink, men den kræver et par ingredienser for at lave den helt rigtige version. For at lave en White Lady skal du bruge gin, triple sec, æggehvide og citronsaft. Æggehviden giver den en mere cremet konsistens.
Når du laver en White Lady, skal du sørge for at bruge citronsaft for at give drinken den rette syrlige smag. Brug også en god gin og triple sec for at sikre, at drinken har den rette balance.
En White Lady er en elegant og sofistikeret drink, der er perfekt til en fødselsdagsfest. Den er let og forfriskende og passer godt sammen med en række forskellige snacks og småretter. Så hvis du vil imponere dine gæster med en enkel, men lækker cocktail, så skal du overveje at servere en White Lady til din næste fest!
Relateret blog indlæg
Cocktailkort til festen: Stem på jeres favoritter
Cocktailkort til festen: Stem på jeres favoritterTips & Tricks Som noget særligt hos ZubarDubar, har I altid selv kunne skræddersy cocktailmenuen til festen ud fra vores store udvalg. Men nu har vi...
Underholdning til fest: 6 gode aktiviteter
Underholdning til fest: 6 gode aktiviteterTips & Tricks Mangler du inspiration til underholdning til fest? Her får 6 supersjove bud, så humøret hurtigt stiger til vejrs hos alle gæsterne!...
5 gode grunde: Lej en bar til fest
5 gode grunde: Lej en bar til festTips & Tricks Overvejer du lige nu, om det er en god idé at leje en bar til festen? Så du får serveret alle fordelene lige her! (OBS: Artiklen er til dig, der vil...