
Cocktails til julefrokost
Du har selvfølgelig allerede styr på snaps, øl og vin. Men hvad med cocktails til julefrokost?
Lad os være ærlige. Cocktails er ikke det mest oplagte valg til julens fester. Men der er u d e n tvivl mange af dine gæster, der får stjerner i øjnene, når de ser, at de ikke er tvunget til at sippe til flade øl hele aftenen!
Nogle cocktails til julefrokost er mere oplagte end andre. Her får du 6 opskrifter, der byder på alt fra fyldige konsistenser og frosne ingredienser!
6 cocktails til julefrokost
Salted Caramel White Russian
Giv de klassiske White Russians en opgradering til julens højtid! Den bløde smag af Salted Caramel spiller fantastisk sammen med den fyldige cocktail.
Ingredienser
- 4,5 cl vodka
- 3 cl kaffelikør
- 6 cl fløde
- 1 spsk karamelsauce
- Isterninger
Fremgangsmåde
- Fyld en shaker med isterninger.
- Hæld nu vodka, kaffelikør, fløde og karamelsauce i shakeren.
- Ryst grundigt.
- Fyld et glas med isterninger og hæld karamelsauce på glassets sider.
- Si blandingen fra shakeren over i glasset.
Holly Jolly Citrus Cocktail
Et friskt mix af vodka, hyldeblomst, ginger beer og syrlig citrus! Holly Jolly Citrus Cocktail er supersimpel og kræver hverken en shaker eller skills i baren.
Ingredienser
- 6 cl vodka
- 1,5 cl hyldeblomstlikør
- 8 cl appelsinjuice
- 5 cl ginger beer
- Isterninger
Fremgangsmåde
- Fyld et glas med isterninger.
- Hæld vodka, hyldeblomstlikør og appelsinjuice i glasset.
- Top med ginger beer og rør let rundt.
Cherry Fizz
Trænger I til en syrlig og forfriskende cocktail efter al den gode mad? Cherry Fizz smager skønt af kirsebær og citron – de toppes med perlende fornemmelser fra danskvanden.
Ingredienser
- 5 cl kirsebærvin
- 1 cl citronsaft
- 5 cl danskvand
- Isterninger
Fremgangsmåde
- Fyld en shaker med isterninger.
- Hæld nu kirsebærvin og citronsaft i shakeren.
- Ryst grundigt.
- Hæld blandingen i et glas og top med danskvand.
Merry Mai Tai
Den originale Mai Tai får her et lille twist, så den emmer mere af vinter end palmestrande! En Merry Mai Tai mixes på mørk rom, ananasjuice og amaretto, der giver den hyggelige smag af mandler.
Ingredienser
- 3 cl mørk rom
- 3 cl amaretto
- 6 cl ananasjuice
- 6 cl appelsinjuice
- Knust is
- Isterninger
Fremgangsmåde
- Fyld et glas med knust is.
- Fyld en shaker med isterninger.
- Hæld nu mørk rom, amaretto, ananasjuice og appelsinjuice i shakeren.
- Ryst grundigt.
- Hæld blandingen i glasset med knust is.
Bailey’s Winter Ball
Du kan nok skippe desserten, hvis du byder julefrokostens gæster på en Bailey’s Winter Ball! Det er en fyldig cocktail med de lækreste noter af kaffe, karamel og kanel.
Ingredienser
- 6 cl Baileys Irish Cream
- 1 spsk karamelsauce
- 0,5 cl vaniljesirup
- 11 cl mælk
- Flødeskum
- 0,5 tsk stødt kanel
- Isterninger
Fremgangsmåde
- Fyld et glas med isterninger.
- Hæld Baileys Irish Cream, karamelsauce, vaniljesirup og mælk i glasset.
- Rør grundigt.
- Top med flødeskum.
- Drys stødt kanel på toppen af flødeskummen og server.
Frosty Cocktail
Denne Frosty Cocktail minder mest af alt om vinterens udgave af en Pina Colada! Konsistensen er lidt som en slush ice, der giver en kølig fornøjelse.
Ingredienser
- 2 cl vodka
- 2 cl Blue Curacao
- 4 cl ananasjuice
- 2 cl kokosmælk
- Isterninger
Fremgangsmåde
- Fyld en blender med isterninger, vodka, Blue Curacao, ananasjuice og kokosmælk.
- Blend indtil du har den ønskede konsistens – gerne som en slush ice.
- Hæld cocktailen i et glas og server.
Relateret blog indlæg
Cocktails til nytår
Cocktails til nytår Opskrifter NytårHøjtider Hvilken bedre måde at fejre årets sidste dag på end med skønne cocktails til nytår?! Selvfølgelig kan I altid bare skåle i traditionel champagne. Men...
Cocktails med champagne
Cocktails med champagneOpskrifter Champagne Et par ekstra bobler har aldrig skadet en cocktail! Cocktails med champagne får et eksklusivt twist og perler perfekt på tungen. Du har nok ikke en...
Uhyggelige halloween cocktails
Uhyggelige halloween cocktailsOpskrifter Højtider HalloweenSkal du tage din halloween fest næste niveau? Så er det halloween cocktails, du er ude efter! Alle opskrifterne giver kuldegysninger og...