
Drinks til studentergilde: Match de blå og røde huer!
Opskrifter Temafester Mærkedage
Er din søn eller datter netop blevet student? Stort tillykke! Studentertiden er fuld af forhåbninger og fester, som de skal nyde i fulde drag.
For at fejre den nyudklækkede student overvejer du måske nogle drinks til studentergilde? Vi har samlet 4 cocktails og drinks til studentergilde, der er både nemme og matcher de fine huer og deres røde eller blå farver.
Alle kan være med!
Du behøver ikke være den fødte bartender for at mixe nogle af dem. Men det er en god idé at have en shaker, morter, strainer og barske klar. Alle opskrifter er beregnet til én cocktail.
Brandbil
Brandbil er lidt af en crowdpleaser med sin lækre og simple smag af både lakrids og hindbær! Farven er ildrød, og den pynter derfor perfekt på bordet, der er dækket med Dannebrog og rødt pynt for at fejre STX-studenten.
Ingredienser
- 4 cl Jägermeister
- 14 cl rød sodavand
- Isterninger
Fremgangsmåde
- Fyld et glas med isterninger.
- Hæld først Jägermeister i glasset.
- Fyld derefter glasset med rød sodavand.
Strawberry Mojito
Ingen kan modstå kombinationen af rom, jordbær og mynte! Strawberry Mojito er et sødligt twist af den klassiske Mojito, da jordbærsiruppen giver den en lækker smag af sommerens bær nr. 1. Jordbærret sørger selvfølgelig også for en fin, rød farve!
Ingredienser
- 6 cl lys rom
- 2 cl jordbærsirup
- 1 kvist mynte
- 1 spsk. sukker
- 3 både limefrugt
- Knust is
Fremgangsmåde
- Muddle mynte og limebåde i glasset.
- Fyld glasset med knust is.
- Hæld lys rom, jordbærsirup og sukker i glasset.
- Top op med danskvand og rør let rundt.
- Pynt med en lille kvist mynte.
Swimming Pool
Skal der knald på den blå farve for at fejre HHX, HTX eller HF studenten? Så er Swimming Pool det oplagte valg! Med sin tropiske smag af kokos er Swimming Pool en cocktail, der er svær at modstå.
Ingredienser
- 3 cl lys rom
- 1 cl Blue Curacao
- 1 cl kokossirup
- 1 cl mælk
- 1 cl limesaft
- 1 stk. cocktail kirsebær
- Isterninger
Fremgangsmåde
- Fyld en shaker med isterninger.
- Hæld Blue Curacao, lys rom, mælk, limesaft og kokossirup i shakeren.
- Ryst grundigt.
- Fyld glasset halvt med isterninger.
- Strain blandingen over i glasset.
- Pynt med et cocktail kirsebær.
Isbjørn
En Isbjørn vækker gode minder for langt de fleste – og den tager nok studenten tilbage til en af de mange fede fester på gymnasiet. Smagen er forfriskende, farven er festlig, og så er Isbjørn et perfekt match til de blå huer!
Ingredienser
- 4 cl vodka
- 2 cl Blue Curacao
- 12 cl Sprite
- Isterninger
Fremgangsmåde
- Fyld glasset med isterninger.
- Hæld derefter vodka og Sprite i glasset.
- Top med Blue Curacao.
Relateret blog indlæg
4 gule cocktails til påskebordet!
4 gule cocktails til påskebordet!Opskrifter Højtider PåskePåsken kalder på de gule nuancer. Den glade farve ses på dugen, stearinlysene og påskeæggene. Nu hvor du er i gang, så skal der selvfølgelig...
Drinks i bowle: Nemme og farverige opskrifter på drinks i litermål
Drinks i bowle: Nemme og farverige opskrifter på drinks i litermålOpskrifter Skal de lækre drinks være lette at skænke? Drinks i bowle er den perfekte servering til housewarmings, havefester eller...
Vind en komplet bar til jeres fredagsbar i 2022
Hos Go To Events kan du lige nu vinde en komplet fredagsbar til din arbejdsplads. Det er selvfølgelig ZubarDubar, der står bag baren og sørger for lækre cocktails til dig og kollegerne! Præmien...